Vi støtter...



.. udvalgte foreninger og enkeltpersoner som gør en flot indsats til inspiration for os alle i vores lokalområde - ikke mindst for de børn og unge som er vores fremtid.

Som virksomhed er vi helt afhængige af et velfungerende og aktivt lokalsamfund og af positive relationer til personer, foreninger, institutioner og andre virksomheder omkring os. Derfor støtter vi med glæde nogle af de aktiviteter, vi selv holder af og som bidrager til en positiv udvikling lokalt.

JUELSMINDE GOLFKLUB



Juelsminde Golf Klub er et attraktiv samlingspunkt for golfspillere og for det lokale erhvervsliv. Juelsminde Golf Klub har en målsætning om at være blandt Danmarks mest attraktive golfklubber oplevet af begyndere, medlemmer, erhvervsliv og gæster, hvilket JUAL støtter op om som sponsor for klubben.

AC HORSENS UNGDOM - TALENTUDVIKLING



Vi sponsorer årligt AC Horsens talentudvikling. Sponsoratet til AC Horsens har givet os adgang til et stærkt handelsnetværk i og omkring Horsens, og vi sætter stor pris på de relationer, vi har skabt gennem netværket.

LOKAL IDRÆT



Vi støtter med glæde nogle af de aktiviteter, vi selv holder af og som bidrager til en positiv lokal udvikling. Som virksomhed er vi helt afhængige af et velfungerende og aktivt lokalsamfund og af positive relationer til personer og foreninger omkring os.

Det er derfor naturligt for os at støtte Juelsminde, Klakring og Hornsyld idrætsforeninger.

JUELSMINDE RUN



Hvert år arrangeres et lokalt løb med distancer fra 1 km børneløb til halvmaraton. Vi synes, det er vigtigt at støtte op om dette flotte, lokale arrangement, som hvert år tiltrækker flere og flere.

RALLY



Gennem de seneste mange år har JUAL A/S været aktiv sponsor for team IK Rally.
JUAL har bl.a. brugt sponsoratet til at give vores kunder nogle unikke oplevelser som VIP-tilskuere til DM i Rally.

HORSENS & FRIENDS



JUAL støtter Horsens & Friends sponsorklub, som arrangerer koncerter, events, kultur- og filmbegivenheder til glæde for såvel nuværende som fremtidige borgere i Horsens Kommune og omegn.

Sponsorklubben Horsens og Friends, består af 100 virksomheder der årligt bidrager til kulturlivet i Horsens.

RASMUS B. LIND OG ALEXANDRA BØJE



JUAL GROUP støtter det danske golftalent, Rasmus Broholt Lind, som har høje ambitioner indenfor golfverdenen. Ved siden af sin pro-karriere tager Rasmus sig løbende tid til at besøge vores lokale golfklub, Juelsminde Golfklub, hvor han giver gode råd og underviser vores juniorer, som for manges vedkommende drømmer om at komme lige så langt som Rasmus.

JUAL er de stolte sponsorer af badmintonstjernen Alexandra Bøje som i 2021 vandt titlen som Årets Komet. Dertil har hun vundet flere EM- og DM-guldmedaljer i ungdomsrækkerne.
Alexandra er en af Danmarks bedste på den kvindelige badmintonscene, og vi glæder os til at følge hende i fremtiden.