Murkroneafvanding

Murkroneafvandingen er en tagbrønd med vandret flange og tagmembran. Vandet drænes lodret fra det flade tag og ledes vandret ud gennem murkronen via røret som har en svag hældning.

JUAL Monsoon bladfang medfølger.

ANVENDELSE
Murkroneafvandingen anvendes som afløb fra flade tage med tagpap eller tagfolie, hvor tagbrøndens rør ønskes ført igennem murkronen. Murkroneafvandingen anvendes med JUAL Monsoon bladfang som medfølger.

VIGTIGT
Tagbrøndens vandrette rør kan forlænges ved svejsesamling udført hos JUAL, hvis standardrøret er for kort til at kunne føres ud gennem bygningens facade.
MATERIALER
Murkroneafvandingens rør og beskyttelsesring er fremstillet i syrefast, rustfrit stål AISI 316. Flangen er fremstillet i rustfrit stål AISI 304 til tagpap eller i foliebelagt stål til tagfolie.

Tagpap i SBS eller APP samt diverse tagfolier er integreret på tagbrøndens flange fra fabrikken.

GODKENDELSER
JUAL Murkroneafvanding er testet og certificeret af TÜV Rheinland i henhold DS/EN 1253. Rør til alle typer JUAL tagbrønde er certificeret i henhold til DS/EN 1124.