Vertikal Skålbrønd

Vertikale skålbrønde består af en skål som samler vandet, hvorefter det løber ned i bygningens rørsystem via vertikale rør i standard diametre fra ø50 til ø110.

Skålbrønde er udført i rustfrit stål og leveres både med integreret tagpap og tagfolie.

ANVENDELSE
Den vertikale skålbrønd anvendes som en traditionel tagbrønd, men den har højere afvandingskapacitet. Dermed kan den anvendes til at øge kapaciteten af eksisterende installationer, eller den kan monteres i nye bygninger, hvor man ønsker at udnytte kapaciteten af rørsystemet bedre.

MATERIALER
Skål, rør og beskyttelsesring er fremstillet i syrefast, rustfrit stål AISI 316.
Flangen er fremstillet i rustfrit stål AISI 304 til tagpap eller i foliebelagt stål til tagfolie.

Tagpap i SBS eller APP samt diverse tagfolier i PVC og TPO er integreret på tagbrøndens flange fra fabrikken.